FOREBYGGENDE BEHANDLING &
FORBEDRE RESTITUIONEN
Det er uden tvivl bedre at forebygge end at skulle behandle.
Udover at undgå skader, betyder den forebyggende behandling også, at restitutionen forbedres. Det vil sige, at du får mere ud af din træning, din krop vil være hurtigere klar til næste "kamp/træning" og du vil opleve mindre ømhed/smerte.
Restitution handler om at behandle din krop ordentligt og dermed give den de bedste muligheder for at øge din præstationsevne. Det er under restitutionen, at din krop opbygger og forstærker det væv, som har været udsat for belastning.
Kort skal her nævnes nogle få af de faktorer der påvirker din restitution:
-
Søvn og hvile - du SKAL give din krop ro og hvile - det kan ikke understreges nok! En krop der ikke får tilstrækkelig med søvn, ro og hvile vil på sigt blive stresset, immunforsvaret påvirkes negativt, dårligt udbytte af træning og øget risiko for skader.
-
Kost. Det har stor betydning, at din kost er sammensat ordentligt - at du får den rette kombination og mængder af protein, kulhydrat og fedt - og så skal du selvfølgelig også have nok vitaminer og mineraler.
Det er individuelt, hvorledes kosten skal sammensættes - det kan derfor anbefales at tale med en sportsdiætist, såfremt du træner meget. -
Sportsterapeutiske behandlinger hjælper til at minimere muskelømheden efter træning. Mange oplever, at netop ømhed kan være en hæmsko i deres træning.
Der er mange andre faktorer, som har betydning for kroppens restitution efter træning.